torsdag den 29. april 2010

Acne Denim Video A/W 10

Det kreative kollektiv hos svenske Acne har igen været på spil. De har lavet en hyldest til efterårets denim, og bag filmen står Andreas Larsson. Der er stærke seksuelle og rockede referencer. Nyd den, og en af de kommende dage kommer der preview på Acnes A/W 10 kollektion, som bl.a. indeholder en heldragt i læder.

tirsdag den 27. april 2010

Fine forårsfornemmelser

Det er forår! Og det betyder store glæder, solskinsdage, pludselig regn og lyst til at forny garderoben.
Og man kan jo lige så godt gå efter holdbare klassikere, og kombinere dem med finesse, personlighed og et et velplejet overskæg. Og så er det bare om at komme ud og bekæmpe de allestedsnærværende birkepollen og nyde dagen, som var der ingen i morgen...













lørdag den 24. april 2010

H&M Project Blackbook

H&Ms samarbejde med den unge svensker André Lorenz Stock, er netop kommet i butikkerne. Mennesker verden over har bidraget med billedmateriale, som Stock har udvalgt og bearbejdet.
Der er t-shirts og tanks til drenge og piger. Der er ikke meget for den voksne køber, da udtrykket er noget ungt, og har for meget MGMT-vibe over sig. Men kan man lide den slags, er der masser at komme efter.
Dog er der lige en enkelt t-shirt, som gør sig fortjent til at blive nævnt, og den indeholder, ikke overraskende, et overskæg!

Nyd lørdagens solskin og livet! 

fredag den 23. april 2010

High Violet



The Nationals nye album rammer snart butikkerne, men kan man ikke vente så længe, er der en redning i form af N.Y. Times. Fra deres website er der nemlig mulighed for at streame hele albummet.
Husk i øvrigt at the National spiller på årets Roskildefestival.

Et lille tip til den kommende uge





I næste uge holder Won Hundred lagersalg. Det løber af stablen torsdag til og med lørdag, og der skulle være mulighed for at gøre et kup. Samtidig er det værd at bemærke, at der kommer nye varer hver dag, og at de kære folk tager dankort. 


Guldbergsgade 29, 2200 Nørrebro
(Empire Bio



Tor d. 29/04 - 12-20
Fre d. 30/04 - 12-20
Lør d. 01/05 - 10-16

lørdag den 17. april 2010

COS A/W 10


H&Ms storebror COS har følgende bud på herremoden til det kommende efterår.
Nok en gang er der lagt vægt på materialer og pasform, men designmæssigt er det ikke meget nyt under solen. Den smalle silhouet er stadig fremherskende, bukserne er i nogle tilfælde meget korte, og farvepaletten er meget afdæmpet og spænder fra jagtgrøn over petroleum til gråtonerne. Men lækkert ser det ud, og generelt plejer produkterne at have et fint kvalitetsniveau.
Af de mere interessante items i kollektionen må nævnes  de strukturstrikkede produkter, som på billederne ser meget lækre og gennemarbejdede ud. Også en quiltede jakke virker interessant, da jakker af den type ofte kommer til at ligne noget fra en rideskole, hvilket designerne har undgået her.
Alt i alt skulle der være mulighed for at tilføje et par gode basiselementer til garderoben, uden at det kommer til at koste en formue.





fredag den 16. april 2010

H&M Fashion Against AIDS








For tredje år i træk ruller H&M den store anti-aids kampagne ud. Denne gang er der fokus på sommerens festivaler der er udgangspunkt for kollektionen, som ud over at indeholde tøj også kommer til at inkludere telte, soveposer og lignende festivalrelateret gear.
Om looket på herresiden, siger H&M følgende:


"For fyrene handler det om at ligne et af bandmedlemerne på scenen med 
tætsiddende blazere og jakker, falmede og lappede jeans og korte shorts, broderede 
veste, ærmeløse t-shirts i paisleymønstre samt den obligatoriske rockerhat, der alle er en del af kollektionen." 


Kollektionen rammer butikkerne 20. maj og 25 % af omsætningen går til AIDS/HIV-projekter for unge.

torsdag den 15. april 2010

Project NN07











Bag denne særkollektion for NN07 står den svenske designer, Rasmus Wingårdh, som til daglig er chefdesigner på herrelinjen hos Filippa K. Kollektionen, som rammer udvalgte butikker i juli, tager sit udgangspunkt i kunstneren, som tilbringer dagen i sit atelier, men om aftenen slænger han en lækker frakke over skuldrene og begiver sig til vernissage. Der er lagt vægt på materialer, og således indgår japansk denim og kashmir i flere af produkterne. 
Billeder: cafe.se 

Dan Berglund

I Sverige sidder der en usandsynligt begavet illustrator  og beriger verden. Berglund har lavet et væld af illustrationer i mange sammenhænge og har blandt andet lavet opgaver for det svenske indieband Taxi Taxi, Arctic Monkeys og DV Man Magazine.













onsdag den 14. april 2010

Blitzen Trapper; Furr

Det her er den ultimative musikvideo! Intet mindre end fantastisk håndværk. Man bliver inspireret til at lave meget mere klippe-klistre-stop-motion. Og sangen er jo herlig...


tirsdag den 13. april 2010

Puma Clever Little Bag



Det fantastiske San Francisco baserede designstudie fuseproject arbejder med branding, industrielt design og indpakning. Og de er virkelig dygtige til det, de laver. Det beviser de nok en gang, da de igennem næsten to år har arbejdet på at finde afløseren til den velkendte skotøjsæske.  De har fundet en løsning kaldet Clever Little Bag, som ikke alene er fiks og elegant, men også venlig mod det noget udsatte miljø. I en tid hvor alle virksomheder pynter sig med CSR (Corporate Social Responsibility) i alle afskygninger, ser man her et produkt, som faktisk er i stand til at ændre noget. På verdensplan benytter vi utallige skotøjsæsker hvert år, og disse er, hvordan man end vender og drejer det, hårde ved miljøet, især når man tænker på, hvor mange æsker der bare ryger direkte i skraldespanden.
Og når præsentationen af produktet samtidig er så lækker som tilfældet er, er det svært ikke at forelske sig en smule i den smarte lille pose.
Du kan selv se nærmere på fuseprojects blog, hvor præsentationen også er at finde.