Du kan finde the Stache Ball her
torsdag den 20. maj 2010
Til enhver hundeejer
Du kan finde the Stache Ball her
onsdag den 19. maj 2010
Aplace pre summer sale
Den svenske webshop Aplace giver nu 30 % rabat på en lang række produkter fra flere glimrende brands. Der er penge at spare på styles fra Patrik Ervell, Nom de Guerre, Raf by Raf Simons og Norse Projects.
Etiketter:
Aplace,
Nom de guerre,
Norse Projects,
shopping,
udsalg
tirsdag den 18. maj 2010
The Doodle Book
Min kæreste gav mig en fantastisk gave for nylig. En lækker bog med illustrationer af den legendariske japanske børnebogsillustrator og -forfatter, Taro Gomi. Bogen har den lille finesse, at man selv skal sætte sit præg på den. Det indbyder til mange timers sjov, og man henføres helt til barndommens malebøger.
Så hvis du vil lade dit indre legebarn få frit spil, har du alle muligheder i dette skønne naive univers.
Så hvis du vil lade dit indre legebarn få frit spil, har du alle muligheder i dette skønne naive univers.
Etiketter:
co-design,
illustration,
japan,
kreativitet,
leg,
Taro Gomi
fredag den 14. maj 2010
The Copenhagen X Sessions
Nu skal det her jo ikke være en reklame for Sony Ericsson, men de har og begået et fint lille projekt, som fortjener rosende ord. Projektet hedder Copenhagen X Sessions , og er blevet til i samarbejde med Roskilde Festival og en række af landets førende musikere. Diverse bands og artister har på Sony Ericssons regning indspillet livenumre foran et kamera, og det er der kommet nogle glimrende ting ud af. Indtil videre er den labre pigetrio, Giana Factory, fabelagtige I Goy You on Tape og Sleep Party People som er repræsenteret på sitet, men flere er på vej blandt andre Cody og Oh No Ono.
Et glimrende initiativ og et stærkt promotionfremstød, som rammer målgruppen lige i mellemgulvet.
Et glimrende initiativ og et stærkt promotionfremstød, som rammer målgruppen lige i mellemgulvet.
Etiketter:
branding,
Giana Factory,
I Got You on Tape,
Musik,
sessions,
Sleep Party People,
Sony Ericsson
onsdag den 12. maj 2010
Norse Projects x Ally Capellino
Etiketter:
Ally Capellino,
collab,
Norse Projects,
rygsæk
tirsdag den 11. maj 2010
Inspiration i vor nabo mod syd
Med nok en helligdag om hjørnet kunne det jo være rart at komme et smut væk. En lille smuttur til evigt skønne Berlin ville egentlig være en perfekt måde at bruge en forlænget weekend på, men det bliver der desværre ikke noget af i denne ombæring.
Måske har den tyske hovedstad med den arrede historie mistet en del af sin coolfaktor, men jeg elsker stadig dens mangfoldige charme uanset om man er til kommunistisk komsammen i området omkring Simon Dach Strasse eller en slentretur i Berlin Zoo blandt pensionister og børnefamilier.
Hvis man vil slå et smut omkring Berlin, er det absolut anbefalelsesværdigt at se nærmere på overnatningsmulighederne på det yderst fashionable (på den skramlede, kreative berlinermåde) Michelsberger Hotel i Friedrichschain. Hotellet er indrettet i en gammel lagerbygning og emmer af kreativitet og afslappet coolness. Tag et kig på hjemmesiden, og allerede efter introen er du overbevist!
Hotellet er ikke synderlig dyrt, hvilket gør sig gældende for de fleste hoteller i Berlin. Så skulle der også være råd til en togbillet og en Berliner Weisse eller to...
fredag den 7. maj 2010
Forårets key item: Regnjakken!?
Skjorte, jeans og tote bag Acne, bomberjakke Norse Projects, regnjakke Norse Projects x Elka rainwear, sneakers New Balance, solbriller Cheap Monday, kamera Olympus Pen, notesbog Billykirk
Ja, det danske forårsvejr er jo ikke nogen nem størrelse. Gang på gang bliver vi snydt af vejret, og derfor kan det være mere end vanskeligt at klæde sig fornuftigt på. Derfor kan det være nyttigt at huske på det gamle spejderråd: Vær beredt! Derfor kan en rummelig tote bag være din ven. Så er der plads til regnjakke, solbriller, notesbog og et kamera, i tilfælde af at du vil dokumentere, at solen faktisk skinnede. Også selvom det bare varede fem minutter...
Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning. Lad det være dit mantra for weekenden. Og se så at komme ud og nyd den!
Etiketter:
Cheap Monday,
contrast,
Dagens sæt,
Forår,
jeans,
New Balance,
Norse Projects,
rain,
spring,
sun
søndag den 2. maj 2010
Acne Lookbook A/W 10
Som lovet kommer her et lille sneak peek på Acnes lookbook til det kommende efterår.
Acne har kigget den britiske skinheadkultur i sømmene, og der er klare referencer til den klassiske roughness, som denne kultur repræsenterer. Der er dog ikke tale om Doc Martens, ålestramme Levi's jeans og tilknappede poloer og kortærmede skjorter som i This Is England. I stedet har Acne raffineret looket, og tilføjet deres særlige skandinaviske, lækre touch. Der er fokus på læder, den lille tophue, slanke buksesilhuetter og bomberjakken. Doc Martens er udskiftet med lækre læderstøvler, og på denimfronten, bør man især lægge mærke til de mange coatede jeans, som får et læderagtigt look. Farverne er i den afdæmpede palet, men der er et udmærket spænd, og der er sørme også blevet plads til hvide sweatpants i en rocket luksuriøs variant.
Abonner på:
Opslag (Atom)