onsdag den 24. marts 2010

Fascinationen af overskæg

Egen montage og illustration

Det er måske en underlig ting at være fascineret af, men faktum er, at jeg ganske enkelt ikke kan lade være. Måske er det fordi, at jeg i over 10 år har haft hår i ansigtet, og dermed har haft al for lang tid til at overveje, hvad der rykker og rocker. Hvem ved? Men faktum er, at et godt overskæg virkelig kan give et ellers anonymt look et spidsfindigt, hidsigt eller helt igennem latterligt twist, og det er jo herligt. Samtidig er overskæg meget individuelle, og de kan være meget sigende om bæreren. Op gennem historien har vi set utallige eksempler på dette. Hvad ville Freddie Mercury eller Burt Reynolds egentlig have været uden deres legendariske larver? (ja ja, der findes jo også brodne kar som Stalin og Hitler, men dem glemmer vi lige).
Folk har som oftest en holdning til andres overskæg. Jeg har i al fald fået utallige kommentarer på min mørke skygge under næsen, og tak for dem i øvrigt! Og det er da skønt at så lidt hår kan vække så stor debat og morskab.
Faktum er, at overskægget efter glorværdige tider i 70'erne og 80'erne for alvor er dukket op igen igennem de senere år, hvilket glæder en moustache afficionado som mig. Alle mænd med respekt for sig selv bør i den ombæring gøre op med dem selv, om de kan bære det. Jeg har set utallige mislykkede eksempler, men også mænd som snyder sig selv for et ubetaleligt smykke, fordi de ikke overvejer overskæggets mange muligheder. Og med den maskuline drejning moden har taget over de seneste par år, stikker et solidt moustache ikke helt så meget udenfor, som tilfældet var tidligere.
Så mand, lad skægget gro, hvis du kan og du tør!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar